Benyt en anden browser for at få den optimale oplevelse.

Du benytter en browser som er forældet.
Du kan benytte en anden browser for at få den optimale oplevelse, vi anbefaler følgende: Google Chrome, Microsoft Edge, Firefox eller Opera.    Luk denne besked

Gå til indholdet
Uddannelser Mere fra HEG
HUK Logo
Søg
Skriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.

Fem elever fra HEG dyster lige nu ved Skills 2022

Tim, Jan, Jan, Rasmus og Jakob – det er navnene på elever, som vi er særligt stolte af i disse dage. De dyster nemlig på Skills 2022, som løber af stablen i disse dage. Vinderne offentliggøres først lørdag til præmieoverrækkelsen ved tidl. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen – så vi venter i spænding en dag mere og ønsker alle vores fem deltagere held og lykke.

Deltager fra Klejnsmed uddannelsen

Smedelærling Jakob fra vores Klejnsmed-uddannelse vandt regionsmesterskabet i Region Nord og kvalificerede sig derved til Skills 2022. Han er lige nu i fuld gang med at lave en vindmølle. Det kræver høj koncentration men Jakob ligger godt i feltet.

Deltagere fra Entreprenørmaskin-mekaniker uddannelsen

Fra Entreprenørmaskin-mekanikeruddannelsen er HEG repræsenteret med hele fire elever: Tim, Jan, Jan og Rasmus. Her dyster de i forskellige discipliner om fejlsøgning og fejlretning på de store entreprenørmaskiner. Og det er ikke tilfældigt, at HEG er så godt repræsenteret på Skills. HEG er nemlig landsskole for uddannelsen, hvilket vil sige, at ALLE der uddannes til Entreprenørmaskinmekaniker i Danmark, Grønland eller Færøerne, de uddannes hos os på HEG. Hviler fagligeden på lauerbærerne hos os? Nej da! Vi er stolte af, at vi generelt ligger i toppen når det kommer til denne uddannelse på europæisk plan. Vinderen af Entreprenørmaskinmekaniker på Skills 2022 findes på HEG, spørgsmålet er blot, hvem det bliver?

Hvad er Skills?

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.
Det giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

”Vi glæder os igen til at komme til Skills. Det er et stort og flot set-up hvor de unge mennesker får lov til at vise alt, hvad de har lært. Vi deltager som tidligere år i konkurrencen sammen med vores trofaste 'legekammerater' Dansk Maskinhandlerforening og Dansk Metal." fortæller uddannelseschef Aksel Gaardsted Christiansen og fortsætter: "Igen i år får vi hjælp fra trofaste maskinleverandører, der leverer maskiner og eksperter til konkurrencen. Det samarbejde er vi utrolig taknemmelige for, og det er altafgørende for, at vi kan afvikle konkurrencen”. 

 

Skills åbner torsdag 28. april og slutter lørdag 30. april. Alle er velkommen til at besøge konkurrencen og der er gratis entre.

Virksomheder Hvor er lærlingene i lære?

- Smedeelev Jakob er i lære ved Vending Maskinfabrik
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Tim er i lærling ved Nordjysk lift i Hjørring
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Jan Z. er i lære ved Scantruck i Skive
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Jan A. er i lære ved Zeppelin i Aarhus
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Rasmus er i lære ved JM trykluft i Aarhus

HEG DM I Skills 2022 Høng Himmerlands Erhvervs Og Gymnasieuddannelser (6)

- Smedeelev Jakob er i lære ved Vending Maskinfabrik
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Tim er i lærling ved Nordjysk lift i Hjørring
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Jan Z. er i lære ved Scantruck i Skive
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Jan A. er i lære ved Zeppelin i Aarhus
- Entreprenørmaskin-mekanikerelev Rasmus er i lære ved JM trykluft i Aarhus

Se alle vores erhvervsuddannelser her

Hvad laver smedelærlinge på dette års Skills?

Der nusses og pudses men det er altså ikke kun småtterier, som dette års smedelæring Jakob kreerer. Han er igang med at lave en vindmølle som denne.

Se alle vores erhvervsuddannelser her

Praktikophold i Tanzania

På dette års Skills deltager også Ulandssekretariatet, der sammen med 6 elever fra HEG landbrugsmaskin-mekanikeruddannelsen, der i  efteråret var på seks ugers praktikophold i Tanzania. Eleverne fortæller på en særskilt stand om deres oplevelser i Tanzania, ligesom at de besøgende vil få mulighed for at dyste i forskellige håndelag på ”Tanzaniansk”. En af dysterne er i at lappe et bildæk med en klipklap. Ideen til denne konkurrence opstod da lærlingene Jeppe og Rasmus punkterede et dæk i Tanzania midt ude i ingenting. Her måtte de ty til en lapning ved hjælp af en kapsel og en klipklap - lappen holdt de resterende 14 dage af praktikopholdet. 

Hvad siger logistikelev Jakob om sin uddannelse?

EUD/EUX Business har også en stand, hvor vores logistikelev Jakob fra IKEA fortæller unge om fordelene ved sin egen uddannelse og uddannelsen til detailhandelsassistent. HEGs elever på EUD/EUX Business kommer primært fra det lokale erhvervsliv men vi har også en række landskunder, som vælger at sende deres lærlinge på skolebænken hos os, heriblandt IKEA. På disse forløb får eleven en uddannelse med samme læringsmål som ellers men som er tonet de begreber, som ellers anvendes i den pågældende organisation.