Du har stadig mulighed for at komme ind på din drømmeuddannelse...
... på trods af, at du ikke opnår et gennemsnit på 02 ved folkeskolens eksamen i dansk eller matematik.
Faktisk har du sandsynligvis hele to chancer mere, hvis du har søgt ind på en af vores uddannelser i Aars eller Hobro. Først indkalder vi dig til en optagelsesprøve, hvor du får en chance mere for at komme tættere på drømmeuddannelsen. Efterfølgende indkalder vi dig til en samtale, hvor vi tager en lille snak om prøven og din motivation. Begge dele har indflydelse.
Der er en optagelsesprøve i både dansk og matematik. Der er tale om praktiske opgaver på et niveau svarende til 9. klasse med vægt på det, du skal bruge på en erhvervsuddannelse.
Begge prøver er skriftlige prøve på to timer hver, og du må medbringe alle hjælpemidler. Der vil være computer til rådighed, og har du brug for ekstra tid, er det muligt, men du skal have kontaktet skolen på forhånd, så det kan blive noteret.
Danskprøven består af tre dele af hver 40 minutters varighed med indlagte pauser.
Efter prøven sender vi din opgave til en censor, som retter den. Herefter vil du blive indkaldt til en samtale med en af vejlederne og en uddannelseschef. Til samtalen vil der blive taget stilling til din optagelse på den uddannelse, du har søgt. Det er dels resultatet fra optagelsesprøven, der indgår i vurderingen, dels en snak med dig om dit uddannelsesønske, din mødestabilitet, motivation osv.
Planlagte datoer for optagelsesprøve er:
Aars
21. juni 2022
Dansk 9 – 12
Matematik 13 – 15
Hobro
23. juni 2022
Dansk 9 – 12
Matematik 13 – 15
Aars
3. august 2022
Dansk 9 – 11
Matematik 13 – 15
Hvis du har spørgsmål til optagelsesprøverne eller du er usikker på noget, kan du med fordel ringe til vores studievejledere, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål.